Et billede siger mere end tusind ord og et billede er taget på en brøkdel af et sekund. Dette gælder både for et godt og et dårligt billede. Ofte findes forskellen i den måde billedet er blevet til på. Mange af de bedste billeder vi tager i dagligdagen er ikke de tekniske bedste, men er de billeder, som viser vores børn, familier og kære i lige det øjeblik hvor udtrykket er som vi altid vil huske dem.

Det er min erfaring at hvis man skaber en hyggelig, uformel ramme omkring en fotosession, så har man større held til at fange netop de øjeblikke hvor et billede virkeligt siger mere end tusind ord. Om man tager i studiet eller om vi mødes hos jer eller i naturen har mindre betydning end det at der er tid til at slappe af. I hjemmet eller naturen er der ofte en mere uformel stemning, og de kamerasky får mulighed for at slappe mere af og være sig selv. I studiet kan vi bedre flytte rundt på udstyret og sikre tekniske endnu bedre billeder.

Jeg tager billeder ved siden af mit normale arbejde, så man skal ikke tage fri eller afsætte lørdag formiddag for at komme til fotografen. Dette hjælper også med til at en fotografering bliver en knapt så stressende oplevelse.

Digitale levering fremfor print. Selvom jeg har udstyret til at printe fotos op til A3+ i en fremragende kvalitet, så er det stadigvæk digitale billeder man får efter en fotosession hos mig. Det betyder at man frit kan vælge at få sine billeder fremkaldt hvor man har lyst, i alle de kopier man måtte have lyst til. Vil man sende sine billeder til familie og venner via mail, dele dem på sin hjemmeside eller lægge dem op på facebook så gør man bare det.

Er der så et billede eller to som man ønsker printet i en mere eksklusiv kvalitet til den gode ramme hjemme i stuen så tilbyder jeg naturligvis at gøre det til en fornuftig pris.